Arlington ApS – Valby

Har netop afhentet en ny TGX boggietrækker, hvor pæn, stilren og iøjnefaldende er overskriften.

 

Trækkeren er en MAN TGX 26.500 6×2-2 LLS med fuld luftaffjedring og lav skammelhøjde. Skammelhøjden er nede på ca. 107-108 cm, så volumen i traileren udnyttes bedst muligt. Kundens kundesegment ligger blandt andet indenfor transportløsninger til underholdningsbranchen, hvor de har mange års erfaring. Hertil tilbyder de praktiske lagerløsninger af scenografi og teknisk udstyr, samt trailerløsninger som er særligt egnet til denne branche.

 

Chaufføren Thomas har selv været med hele vejen og bilen er bygget op som ønsket. Den er bygget op med 2 brændstoftanke med en samlet kapacitet på ca. 960 liter. Derudover er begge sider lukket helt af, trekanter mellem bagskærmene, stødbom bag førerhuset og i bagenden, samt fuld aluafdækning eloxeret i sort. Indvendigt er den bl.a. udstyret med læderrat, originale lædersæder, nappa på gulv og motorkappe, klima, navigation, køleskab og meget mere.

 

Både vi og kunden er meget tilfredse med resultatet, og kombinationen af den grå metalfarve sammen med det sorte, sidder lige i skabet.

 

Thomas Hansen stod for leveringen og HE Jørgensen A/S takker mange gange for handlen, og ønsker vognmanden Pål og chaufføren Thomas et stort tillykke med det flotte køretøj!