Berthelsen & Co. Transport – Taastrup

Sidste fredag leverede vi disse 2 fine fragtbiler til Berthelsen & Co. ApS i Tåstrup. Bilerne skal dagligt køre for Danske Fragtmænd, som holder til på fragtmandscentralen i Tåstrup og drives af Henrik Berthelsen.

Tilbage i 2011 leverede Thomas to nye fragtbiler til kunden, som vi nu har taget i bytte på de to nye. De 2 nye biler er identiske og der er tale om 2 stk. MAN TGM 18.290 4×2 LL med dagkabine, automatgear, fuld luftaffjedring og 290 HK. Indvendigt er de udstyret med klimaanlæg, kabinevarmer, Multi Media Canter med 7” skærm – navigation – bluetooth samt bakkamera koblet til skærmen. Bilerne er 2018 modeller og dvs. at gearvælgeren er flyttet op i instrumentbrættet, kørecomputeren er med farvedisplay og selve instrumenteringen er blevet lidt mere kantet.

Lavmands i Ringsted har stået for opbygningen af de 2 fragtlad. De kan rumme 18 paller og er monteret med en 2500 kg Z-lift med fjernbetjening, værkstøjsskab, blitzblink for og bag, LED arbejdslamper og farligt gods skilte for og bag. Bilerne er selvfølgelig dekoreret i sædvanlig ”Danske Fragtmænd”-stil.

HE Jørgensen A/S takker mange gange for handlen og det gode samarbejde vi har haft igennem mange år.

På billederne ses Thomas Hansen – som har solgt begge biler – gi’ hånd med de heldige chauffører, Leo og Jan.