CF Petersen & Søn A/S – Køge

I dag er en stor dag for HE Jørgensen, da vi netop har leveret vores første MAN TGE. Kunden er CF Petersen i Køge, som er indehaver af fem XL-Byg butikker i Danmark.

Der er tale om et MAN TGE 3.180 L4 chassis med 180 HK, 8-trins automatgear og en totalvægt på 3500 kg. Bilen er bl.a. udstyret med DK-pakke, Lys og udsynspakke, luftaffjedret sæde med massage, Media Advanced system og sædebetræk i ekstra slidstærkt stof. Bilen er bygget op hos Slagelse Erhvervs Opbyg, med et presenningslad med en  Zepro foldeslædelift i bag, spoiler, værkstøjsskab og arbejdslamper.

Den første TGE’er blev solgt af Henrik E. Jørgensen.

På billedet ses Claus som tog imod bilen.

HE Jørgensen takker mange gange for handlen på den nye TGE og ønsker CF Petersen stort tillykke med den fine “lille” MAN!