DK Miljø A/S – Store Heddinge

Fik for nylig leveret denne nye MAN boogietrækker og har en mere på vej. Bilen er bygget op til at køre med både tiptrailer og walkingfloor.

Der er tale en MAN TGX 28.500 6×2-2 med XLX-førerhus, 500 HK , TipMatic (aut.gear) og tvillingmonteret boogie. Trækkeren er udstyret med bl.a. multifunktionsrat, køleskab, oliefyr, klimaanlæg, kaffemaskine, fladskærm, lædersæder, plys og MAN radio med navigation og bluetooth. Bilen er bygget op med hydraulikanlæg, aluafdækning bag førerhus, værktøjsskab i højre side, luftspærrehaner, natostik, rotorblink, blitzblink, lysskilt, fjernlygter og arbejdslygter.

Trækkeren er solgt af Peter Ackermann.

H.E Jørgensen ønsker DK Miljø et stort tillykke med den nye flotte trækker og takker for endnu engang handlen!