DK Miljø A/S – Store Heddinge

Har afhentet 2 nye MAN krogbiler. Der er tale om 2 identiske køretøjer af typen MAN TGX 35.480 8×4-4 BL med automatgear, tandemtræk og XLX-førerhus.

Indvendigt er de udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, køleskab, walkie, kaffemaskine, fladskærm og radio med navigation og bluetooth. Der er ligeledes monteret bakkamera, vejesystem, lysskilt og 2 fjernlygter på solskærmen.

Opbygningen består af et kroghejs med knæk på tårnet, værktøjsskab, luftbetjent VBG træktøj, hydraulisk bagkofanger, samt sideskørt i højre side. Brændstoftanken oppe bag førerhuset er beregnet til tankning af diverse maskiner.

DK Miljø A/S ønskes et stort tillykke med de 2 flotte krogbiler.