DK Miljø A/S – Store Heddinge

Fik i sidste uge leveret denne nye MAN boogietrækker. Bilen er bygget op til at køre med tiptrailer og walkingfloor. DK Miljø er en vognmandsforretning med mere end 25 års erfaring indenfor salg og transport af biobrændselsprodukter, i form af træpiller, spåner, briketter, flis og meget mere.

Der er tale en MAN TGX 28.500 6×2-2 med XLX-førerhus, 500 HK , TipMatic (aut.gear) og tvillingmonteret boogie. Trækkeren er udstyret med bl.a. multifunktionsrat, køleskab, oliefyr, klimaanlæg, kaffemaskine, fladskærm, lædersæder, plys og MAN radio med navigation og bluetooth. Bilen er bygget op med hydraulikanlæg, aluafdækning bag førerhus, værktøjsskab i højre side, luftspærrehaner, natostik, rotorblink, blitzblink, lysskilt, fjernlygter og arbejdslygter.

Trækkeren er solgt af Henrik E. Jørgensen.

H.E Jørgensen ønsker DK Miljø et stort tillykke med den nye flotte trækker og takker for endnu engang handlen!