H.&.E. Sejersen Transport A/S – Køge

Har afhentet denne flotte nye trækker. Der er tale om en MAN TGX 28.480 6×2-2 boggietrækker med Euro 6 motor, automatgear og MAN’s største førerhus – XXL. Indvendigt er den udstyret med læderrat, klimaanlæg, oliefyr, lædersæder, køleskab, walkie, kaffemaskine, samt cyklist- og bakkamera. Opbygningen består af brændstoftank og hydrauliktank i venstre side bag skørt, udstødning og værktøjsskab i højre side, fuld aluafdækning, forskydelig skammel, natostik og luftspærrehaner. Der er ydermere monteret arbejdslamper, blitzblink, lysskilt og 2 stk. fjernlygter på solskærmen. Til sidst er den lakeret i firmaets velkendte farver.

H. & E. Sejersen Transport A/S ønskes tillykke med den nye MAN trækker.