Laur. Christensen & Sønner A/S – Slagelse

Vognmanden fra Slagelse har afhentet endnu en ny MAN trækker. Der er tale om en MAN TGX 26.440 6×2/2 pushertrækker med XLX-førerhus, 440 HK, Euro 6 motor og automatgear. Indvendigt er den udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, luftfyr, køleskab, kaffemaskine, walkie, fladskærm og original MAN radio med navigation og bluetooth. Den er opbygget fra fabrikken med brændstoftank og AdBluetank i venstre side, udstødning og batterier i højre side samt aluafdækning bag hytten. Der er ligeledes monteret natostik, rotorblink og blanke navringe. Trækkeren er lakeret i firmaets velkendte farver.

H.E. Jørgensen A/S ønsker Laur. Christensen & Sønner A/S et stort tillykke med den flotte trækker.