Laur. Christensen & Sønner A/S – Slagelse

Vognmanden fra Slagelse har igen tilføjet MAN til vognparken og denne gang er der tale om 3 identiske trækkere. Under TGX førerhuset ligger en 440 HK motor og en TipMatic-gearkasse (aut.gear). I XLX-førerhuset får chaufførerne glæde af bl.a. multifunktionsrat, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, omformer, walkie, kaffemaskine, fladskærm i køjen, samt radio med navigation og bluetooth. Der er ligeledes monteret cyklist- og bakkamera, som kan ses på skærmen i radioen. Trækkerne er opbygget fra fabrikken med brændstoftank og adbluetank i venstre side, udstødning og batterikasse i højre side, aluafdækning bag førerhus, forskydelig skammel, stige bag førerhus og arbejdslamper. Undervogn og fælge er lakeret af Laugesen Autolakering i Ringsted og førerhuset er dekoreret af Gitte’s Skiltecenter. De nye trækkere afløser 3 Scania-trækkere af ældre dato.

De 3 heldige chauffører blev overrasket med deres nye biler til et såkaldt informationsmøde hjemme på deres domicil i Slagelse. Ingen havde set det komme og derfor var stemningen også ekstra høj, da vi kom med 3 nye biler ind i gården på samme tid. Vognmanden havde ligeledes sørget for pølsevogn og lidt koldt til ganen, så alle havde en god og hyggelig aften.

De nye trækkere er solgt af Thomas Hansen.

HE Jørgensen A/S takker mange for handlen og Vognmanden fra Slagelse ønskes et stort tillykke med de nye biler.