Profilservice A/S – Karlslunde

Har netop fået leveret deres nye MAN TGE presenningslad. ProfilService A/S er et rengøringsfirma med 26 års erfaring i branchen, og tæller i dag omkring 250 medarbejdere. Firmaet er bl.a. specialister i vinduespolering, facility service og vejservice. Deres nye bil skal køres af Klaus og Ali som ses på det første billede, deres opgaver er primært vejservice i form af opsamling af affald og vedligeholdelse af rastepladser.

Der er tale om et MAN TGE 3.180 L4 chassis med 180 HK, 8-trins automatgear og en totalvægt på 3500 kg. Bilen er bl.a. udstyret med DK-pakke, luftaffjedret sæde med massage, Navigations pakke, sæde betræk i kunstlæder og vinterhjul. Bilen er bygget op med et presennings lad med gennemgående opretstående værktøjskab, ekstra værktøjskab i højre side, spoiler, bakkamera, blitz blink og et advarsels kryds på taget.

Bilen blev solgt af Tobias Pedersen.

HE Jørgensen takker mange gange for handlen på den nye TGE og ønsker Profilservice A/S stort tillykke med den fine MAN!