Søren Hansen – Karise

Har netop afhentet denne flotte nye kranbil. Der er tale om en MAN TGS 35.480 8×2*6 med 3 styrende aksler, L-kabine, TipMatic (aut.gear) og luftaffjedring i bagenden. HMF i Roskilde har stået for opbygningen og den består af en frontmonteret HMF 3220 K6 kran, tippelad med hel pendel i venstre side, 2 værktøjsskabe, diodelygter, luftbetjent VBG kærretræk, fuld afdækning i begge sider og meget mere. Indvendigt er den bl.a. udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, kabinevarmer, køleskab, walkie, sort sædeovertræk på begge sæder og MAN radio med navigation og bluetooth.

H.E. Jørgensen A/S har ligeledes leveret en tilhørende HK Tipper kærre med HMF opbygning. Kærren er opbygget med samme lad som på forvognen – ligeledes med hel pendel i venstre side.

H.E. Jørgensen A/S ønsker Søren Hansen et stort tillykke med det flotte nye vogntog.