TA Transport – Karise

Har tilføjet en MAN til vognparken. Der er tale om en MAN TGX 26.480 6×2/2 pushertrækker med XXL-førerhus, Euro 6 motor og TipMatic automatgear. Indvendigt er den bl.a. udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, walkie, fladskærm, samt original radio med navigation og bluetooth.  Den er opbygget fra fabrikken med dieseltank og adbluetank i venstre side, udstødning og batterikasse i højre side, aluafdækning bag førerhus og forskydelig skammel. Der er efterfølgende monteret natostik, cyklist- og bakkamera, arbejdslamper, rotorblink og lygtebøjle på taget.

Trækkeren er solgt af Thomas Hansen.

H.E. Jørgensen A/S ønsker TA Transport tillykke med den nye trækker og vi takker endnu en gang for handlen!