Vognmand Flemming M. Larsen – Stege

Har netop afhentet den flotte trækker, som helt sikkert vil skabe opmærksomhed i trafikken. Der er tale om en MAN TGX 26.480 6×2/2 pushertrækker med TipMatic (aut.gear), luftaffjedring i bag og XXL-kabine. Den er udstyret med MAN’s største sikkerhedspakke, som består af afstandsradar, automatisk nødbremse og sporassistent. Indvendigt er den bl.a. udstyret med læderrat, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, walkie, kaffemaskine, fladskærm og omformer. Førerhuset er plysset ved FL Buur i hvide og blå farver, og sæderne er beklædt i sort læder. Det gennemgående tema ved opbygningen er det rustfrie. Der er rustfrie sideskørter i begge sider, trekanter mellem 2. og 3. aksel, rustfri bagkofanger med LED baglygter, guld-eloxeret aluafdækning, lille værktøjsskab under galgen, LED arbejdslamper, on-spot snekæder, samt JOST forskydelig skammel. Der er ligeledes monteret alufælge. Udvendigt er der efterfølgende monteret lygtebøjle ved forkofanger, frontbøjle i bunden af forkofanger, 6 stk. fjernlygter, lysskilt, blitzbjælke på taget, rustfrie tryklufthorn, samt nedsænket solskærm med hvidt positionslys. Trækkeren er lakeret i firmaets velkendte metalfarver og man må sige, at resultatet taler for sig selv.

Trækkeren er solgt af Thomas Hansen.

HE Jørgensen ønsker Flemming M. Larsen et stort tillykke med den nye trækker.