Vognmand Frede Andersen & Søn Næstved A/S – Næstved

Har for nylig afhentet denne flotte tandemtrækker. Der er tale om en MAN TGX 26.540 6×4 BLS med 540 hk, Euro 5 motor, manuel gear med comfortshift, XLX kabine og hydraulikanlæg. Køretøjet er udstyret med tryklufthorn, lygtebøjle med 2 fjernlygter, lysskilt, rotorblink, cyklist- og lastkamera, luftfyr, walkie, køleskab og original MAN radio med navigation og bluetooth.
Den er opbygget som hydrauliktrækker med stort værktøjsskab i venstre side, brændstoftank og hydrauliktank i højre side, skørt i højre side, fuld aludørk, luftforskydelig skammel, spærrehaner og hydraulikanlæg for tipsættevogn.
Køretøjet er lakeret i firmaets nye metalfarve samt dekoreret med navn og logo.

H.E. Jørgensen A/S ønsker Vognmand Frede Andersen & Søn et stort tillykke med endnu en ny MAN lastbil.