Vognmand Henrik Sass – Næstved

Har netop fået leveret denne fine 4-akslet asfalttiptrailer, i matchende farve til hans for nyligt erhvervet Scania S730.

Der er tale om en 4 akslet isoleret rundbue-tiptrailer, med isoleret Marcolin automatpresenning som er ført ud over tipstemplet. Trailerens markante kofanger er specielt fremstillet, til at kunne køre foran en asfaltudlægger. Traileren er med alufælge på SAF aksler med løft på 1. og 4. aksel og 4 aksel som selvstyrende. Kassen bliver tippet af et Edbro tipstempel. Derudover er traileren udstyret med kamera i bagenden til aflæsning, blitzblink – bakalarm – LED lys – stige, samt smøring af bagerste aksel ført ud på lygtepanel, hvilket er standard på trailere fra HK Tipper.

HE Jørgensen takker mange gange for handlen og ønsker Vognmand Henrik Sass tillykke med den nye HK Tipper!