Vognmand John Maj – Nakskov

Har netop fået leveret en ny MAN. Valget er igen faldet på en 8×4-4 med triplebogie. Denne gang er der tale om en MAN TGX 35.540 8×4-4 med 540 HK, Euro 5 motor, manuel gear med comfortshift og XLX-kabine. Meldgaard Hydraulik har stået for opbygningen, som består af et Hyvalift kroghejs med knæk på tårnet, værktøjsskab, VBG træktøj på luft, hydraulisk udskydelig kofanger, samt luft, lys og olie ført bagud for påhængsvogn.
Lastbilen skal til daglig køre med en 3-akslet påhængsvogn, og kan derfor med sine ialt 7 aksler, komme op på en totalvægt på 54 tons.

H.E. Jørgensen A/S ønsker endnu en gang Vognmand John Maj tillykke med den nye MAN lastbil.