Vognmand Kurt Jensen – Vemmelev

Har for nylig afhentet denne nye MAN boggietrækker med hydraulik. Der er tale om en MAN TGX 26.540 6×2-2 LLS med fuld luftaffjedring, 540 HK, Euro 5 motor, TipMatic (aut.gear) og XLX førerhus. Bilen er udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, radio med navigation og bluetooth, køleskab, walkie, fladskærm og luftfyr. Opbygningen består af en kombitank i højre side med sideskørt, fuld aludørk, værktøjsskab i venstre side med indbygget batterier og bagkofanger med diodebaglygter. Udvendigt er der efterfølgende monteret lygtebøjle med 4 fjernlygter, rotorbjælke, michelin-mænd, Lygtebøjle bag førerhus med blitzblink og arbejdslamper, samt cyklist- og bakkamera. Bilen er lakeret i den velkendte røde metalfarve og dekoreret med sølv-stafferinger. Den nye trækker erstatter en MAN TGX tandemtrækker fra 2008.

H.E. Jørgensen A/S ønsker Kurt Jensen et stort tillykke med den nye flotte trækker.