Vognmand Lars E. Nielsen – Herfølge

Fik for nyligt leveret denne nye MAN.

Der er tale om en MAN TGS 35.500 8×2-6 BL med Euro 6 motor, TipMatic (aut.gear), 3 styrende aksler, luftaffjedring i bag og L-kabine. Indvendigt er den udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, oliefyr, køleskab og original MAN radio med navigation og bluetooth. Der er koblet cyklist- og bakkamera til skærmen i radioen. Sawo har stået for opbygningen, som består af en frontmonteret Hiab 262 Hi-Pro kran, samt et Sawo wirehejs. Udover dette er der monteret lyskilt, fjernlygter, trykluftshorn, LED arbejdslamper, VBG træktøj, udtrækskofanger og meget mere.

Den nye kranbil er solgt af Thomas Hansen.

H.E. Jørgensen A/S ønsker Vognmand Lars E. Nielsen et stort tillykke med den flotte kranbil og vi takker mange gange for handlen.