Vognmand Peter E. Nielsen – Herfølge

Har netop afhentet endnu en ny MAN boggietrækker med hydraulikanlæg. Bilen blev leveret sammen med en ny 4-akslet HK Tipper 71 m3 ståltiptrailer.

Der er tale om en MAN TGX 28.500 6×2-2 med Euro 6 motor, 500 hk, automatgear og XXL-førerhus. Bilen er bl.a. bygget op med sideskørter, hydraulikanlæg, fuld aluafdækning, luftspærrehaner, natostik og forskydelig skammel. Der er ydermere monteret 8 stk. LED arbejdslamper, 2 stk. rotorblink på taget, 4 stk. fjernlygter, michelinmænd, lysskilt og 2 stk. tryklufthorn. Indvendigt kan der findes multifunktionsrat, plys, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, walkie, fladskærm, kaffemaskine og original radio med navigation og bluetooth. Bilen er leveret i firmaets velkendte farver.

Trækkeren er solgt af Thomas Hansen og traileren af Peter Ackermann.

H.E Jørgensen ønsker Vognmand Peter E. Nielsen stort tillykke med det fine nye vogntog.