Vognmand Peter E. Nielsen – Herfølge

Har netop udvidet vognpakken med endnu en ny MAN boggietrækker med hydraulikanlæg. Peter E. Nielsens vognpakke består primært af Scania, MAN og Mercedes, og denne gang faldt valget på en MAN trækker, som han også fik to af sidste år.

Der er tale om en MAN TGX 28.500 6×2-2 med Euro 6 motor, 500 hk, automatgear og XXL-førerhus. Bilen er bl.a. bygget op med hydraulikanlæg, fuld aluafdækning, luftspærrehaner, natostik og forskydelig skammel. Der er ydermere monteret LED arbejdslamper, rotorblink på taget, LED lightbar, michelinmænd, lysskilt og tryklufthorn. Indvendigt kan der findes multifunktionsrat, plys, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, walkie, fladskærm, kaffemaskine og original radio med navigation og bluetooth. Bilen er leveret i firmaets velkendte farver.

Trækkeren er leveret af Michael Rasmussen.

HE Jørgensen ønsker Vognmand Peter E. Nielsen stort tillykke med den fine trækker!