Vognmand Tom Grejs – Herfølge

Har for nylig afhentet denne nye boggietrækker. Trækkeren er en MAN TGX 28.480 6×2-2 med XXL-førerhus, 480 HK, Euro 6 motor, TipMatic (Aut.gear), “TopTorque” som giver +200 Nm i 11. og 12.gear, samt tvillingmonteret boggie. Bilen er udstyret med bl.a. lædersæder, multifunktionslæderrat, køleskab, walkie, kaffemaskine, luftfyr, klimaanlæg, bakalarm og MAN radio med navigation og bluetooth. Bilen er bygget op med hydraulikanlæg for tipsættevogn, blanke sider, fuld aludørk, slingrelygter, tryklufthorn, rotorblink og arbejdslygter.

H.E Jørgensen ønsker Vognmand Tom Grejs stort tillykke med den flotte nye MAN og takker for handlen!