Vognmand Unni Nielsen – Gadstrup

Har for nylig afhentet dette flotte vogntog, bestående af en MAN TGS 35.540 8×4 med ståltip og en 3-akslet ståltipkærre. Bilen er udstyret med 540 hk, Euro 5 motor, manuel gear og sovekabine. Den er opbygget med et 3-vejs ståltip med pendel i venstre side og luftstyret VBG kærretræk. Kærren er en Skibicki 3-akslet tipkærre med stålkasse, diodelygter og løft på 1.aksel. Hele vogntoget er lakeret i Unnis flotte farver.

H.E. Jørgensen A/S ønsker vognmand Unni Nielsen et stort tillykke med det flotte vogntog.