pic_71_9_lVirksomheden starter 1.juni 1958
Hans Ejgil Jørgensen havde hørt at der var et værksted til leje i Søndergade i Karise. Hans Ejgil Jørgensen som oprindelig kom fra Haslev valgte herefter at slå sig ned i den lille flække. Hans Eigil startede med at blive forhandler af Lloyd og Wartburg i 1960/61.

I 1966 flyttede virksomheden atter videre, og denne gang til Bredgade(Købmandsgården) i Karise. Dengang var huslejen Kr. 510 incl. vand. Virksomheden havde da 5 ansatte.

I 1969 købte man grunden på Solagervej 22 og her byggede Hans Ejgil sit eget værksted.pic_72_10_l

Virksomheden blev bygget på frivillig basis, alle hjalp til når de havde tid. Pedel Otto stod for murerarbejdet, Blik Charles stod for alt blik og vvs arbejde, Tømmer Tage stod for at tømmerarbejdet og Store Christian hentede øl. Det var dog ikke uden problemer at virksomheden blev bygget, der var flere gange hvor at ende væggen og gravene styrtede sammen bl.a. på grund af vejret.

I 1971 blev virksomheden aut. Scania værksted. Virksomheden havde da 8 på lønningslisten. Virksomheden blev udbygget flere gange med årene og der blev opkøbt opstødene jord til Hans Ejgil Jørgensens grund.

1983 holdt Hans Ejgil Jørgensen sit 25 år jubilæum, hvor virksomheden var vokset til 18 medarbejdere. Virksomheden havde udviklet sig til afdelinger med bl.a. reservedele og pladeværksted og var på dette tidspunkt vokset til en af de største arbejdspladser i byen.

Den 6. juli 1989 døde Hans Ejgil Jørgensen pludselig 52 år gammel. Hans Ejgil Jørgensen efterllod sig 3 sønner Søren, Henrik og Lars samt hustruen Inger-lise Jørgensen. Hans Eigil Jørgensen vil altid blive husket som en meget hårdtarbejdende og reel forretningsmand med stor service overfor sine kunder som sit varemærke.

Fru Ingerlise Jørgensen driver virksomheden videre med hjælp fra mestersvend Erik Andersen frem til 1. december 1991. I 1991 startede Henrik E. Jørgensen som værkfører i virksomheden, der nu har 12 ansatte. Henrik Ejgil Jørgensen er ulært som lastvognsmekaniker hos Storstrøms Diesel og var derefter et år hos Stor Købenshavns diesel.

Den 1. juli 1992 overtager Henrik E. Jørgensen kun 26 år gammel, virksomheden. I årene der gik, kom der mange nye tiltag i virksomheden, der bliver udbygget i flere omgange, lageret bliver flyttet, frokoststuen bliver større, taget over portene bliver hævet. Der bliver implementeret bl.a. Plus 24 som er 24 timer nødservice for lastbiler. Der bliver solgt et stigende antal lastbiler fra virksomheden og man opnår en meget imponerende markeds andel indenfor Scania lastbiler på 82% i sit område som årende forløber. Der bliver købt yderligere jord op omkring ejendommen, og senere bliver der bygget værksteds- og lager faciliteter på grunden overfor.

pic_74_11_sI 1996 afholder virksomheden 25 års jubilæum som aut. Scania Service værksted.

Samarbejdet med Scania ophører i sommeren 2001, efter mere end 30 års samarbejde.

pic_75_12_sDette stopper dog på ingen måde virksomheden i at udvikle sig yderligere, efter man i samråd med medarbejder staben vælger man at sige ja til en kontrakt fra MAN. Det betyder at virksomheden påtager sig salgs ansvaret for vest/syd sjælland samt Lolland & Falster og man kan nu kalde sig MAN forhandler.

Efter adskellige om- og tilbygninger vælger virksomheden i starten af 2002 at flytte til de ny erhvervede lokaler, den tidligere Volvo forretning i Dalby.

Ejendommen bliver total istandsat og ved receptionen i sommeren 2002 fremstår ejendommen som et moderne MAN center.

Virksomheden tæller nu 25 ansatte.

Det krævede en stor indsats for alle medarbejdere at skifte fra Scania til MAN. Medarbejdernes store indsats gjorde at man på få år kæmpede sig til en væsentlig markedsandel med MAN.

H.E Jørgensen består i dag af fire interne afdelinger – salg, reservedele, værksted og administration. Virksomheden tæller i dag over 50 medarbejdere.

Virksomheden er stadig i stigende vækst, og pr 1. september 2012 overtog HE Jørgensen A/S service-aktiviteterne fra John Christensen på Bragesvej i Ringsted.

pic_78_14_l