Tag arkiver: Corona

Covid-19

I forbindelse med udviklingen af Covid-19 og krav om b.la. mundbind i det offentlige rum og en del tvivlsspørgsmål fra kolleger, har jeg i går været i dialog med Sundhedsstyrelsen.

Kravene er som følgende og SKAL praktiseres således:

  1. Hvis du som medarbejder færdes i det offentlige rum (kundeområder, fælles arealer i salgsafdelingen, indskrivning osv.) SKAL kunder og medarbejdere bære mundbind.
  2. Sidder du i et lukket kontormiljø, f.eks. i møde med en kunde, altså hvor døren kan lukkes, er der ikke krav om mundbind når du er siddende – først når du færdes på virksomhedens fællesarealer med eller uden kunde.
  3. Hvis du derimod sidder i et åbent kontormiljø og IKKE har mulighed for at holde 2 meters afstand til dine kolleger og kunder når du er siddende, SKAL du også bære mundbind (Det vil sige, at medarbejdere der har fysisk arbejdsplads i indskrivningen, SKAL bære mundbind også når de sidder ned – hvis det som sagt ikke er muligt at holde 2 meters afstand).

 

Derudover anbefaler Sundsstyrelsen selvfølgelig at vi overholder gældende anbefalinger:

  1. Gå i selvisolation hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en person smittet med ny coronavirus.
  2. Vask din hænder tit eller brug håndsprit.
  3. Brug mundbind.
  4. Host eller nys i ærmet.
  5. Undgå håndtryk, kindkys og kram.
  6. Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen.
  7. Hold afstand og bed andre tage hensyn.

Afslutningsvis anbefalede Sundhedsstyrelsen, at det ville være en god ide, at vi finde en anden løsning på:

  1. Ud -og overlevering af nøgler til kunder, da dette også er en væsentlig smittekilde (Hvis ikke vi gør det i forvejen).
  2. At vi er ekstra opmærksom på, at mekanikere desinficere rat, kontakter, dørhåndtag og nøgle efter hver prøvekørsel og ophold i bilerne (Hvis ikke vi gør det i forvejen).
  3. At medarbejdere, kunder eller kolleger som har været i nærkontakt med smittede, lader sig teste hyppigere, hvis de har været i nærheden af en smittet person.