Vi søger reservedelsekspedienter til Ringsted & Dalby

Er du en udadvendt og serviceminded reservedelsekspedient, der har styr på stumperne, når du betjener både mekanikere og kunder? Vil du hjælpe os, så vores samarbejde fortsat glider lige så let som vores motorer? Så er du måske vores nye kollega?

Om HE Jørgensen A/S:

HE Jørgensen A/S er Sydsjællands eneste MAN forhandler. Med 65 års erfaring tilbyder vi totalløsninger, når der skal handles, serviceres og rådgives i forbindelse med lastbiler og varevogne. Vi er en del af HEJ Gruppen og stræber altid efter at levere brugbare og kundetilpassede løsninger til den danske bilbranche.

Jobbet:

I rollen som reservedelsekspedient bliver du en del af vores velfungerende værkstedsteam, der består af vores reservedelschef, reservedelsekspedienter og værkførere, der prioriterer kvalitet og kundeservice højt. Du skal arbejde struktureret, trives med mange bolde i luften, og have en ansvarsfuld og løsningsorienteret tilgang.

Hos os bliver du en del af en vækstorienteret arbejdsplads, hvor et positivt arbejdsmiljø og gode kollegiale relationer er i fokus.

Arbejdsopgaver:

  • Håndtering af kundebetjening, både ekstern og intern ekspedition
  • Effektiv lagerstyring og lagerlogistik
  • Udførelse af indkøbsrutiner og ordrebestilling
  • Ansvar for varemodtagelse
  • Fakturering internt og eksternt
  • Ad hoc hjælp til kollegaer i værkførerdelen af forretningen

Kvalifikationer:

Vi forventer at du er effektiv, imødekommende og besidder gode skriftlige og digitale evner.

En baggrund som uddannet reservedelsekspedient eller erfaring fra lastvognsbranchen, er en fordel. Du trives i en travl hverdag og kan lide at betjene både mekanikere og kunder med fokus på et højt serviceniveau. Du bidrager samtidig til opbygning af et godt samarbejde med kollegaer.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig hverdag hos en af markedets bedste leverandører af lastbiler og varevogne
  • Et engageret team med høj faglighed og fantastisk teamspirit
  • Grundig oplæring og muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Supplerende uddannelse efter behov
  • Fælles sociale arrangementer
  • Mulighed for hurtig tiltrædelse

Interesseret?

Vil du være en del af HE Jørgensen A/S og gøre en forskel for vores kunder og kollegaer?

Så send eller kontakt gerne HR-Chef Lone med din ansøgning på

45 92 15 57 69

hr@hej.as